Hvem er vi


Det Runde Hus er en del af Danmarks største samarbejdende mæglerkæde, og består af et professionelt team af ejendomsmæglere, der alle er opvokset på egnen. Det giver os et solidt kendskab til lokalområdet, som er essentielt, når vi skal vurdere boliger. Det hjælper også til, at vi altid kan vurdere din bolig med stor præcision.

Vi har mange års erfaring i branchen, og vi ved lige præcis, hvordan du sikrer dig en god handel. Vi gør vores ypperste for at sælge din bolig, og tilbyder blandt andet flot salgsmateriale, professionel markedsføring og et rigtig godt samarbejde.

Det Runde Hus er, med sin beliggenhed ved rundkørslen i Assentoft, den mest sete ejendomsmæglerbutik i området omkring Randers og på Djursland. Samtlige biler, der kører fra Grenå og Ebeltoft mod Randers, passerer vores ejendomsmæglerbutik, og det samme gælder naturligvis den modsatte vej. Uanset om du leder efter villa i Ørsted, bolig i Auning eller skal sælge dit rækkehus i Allingåbro kan vi altså hjælpe dig. Vores lokalkendskab strækker sig udover hele Randers området.

Med 14.000 forbipasserende biler på daglig basis, bliver din bolig set og eksponeret på den bedst mulige måde. Synligheden er en af flere grunde til, at det netop er os, der er den mest kendte ejendomsmægler i Randers området og på Djursland.

Vi hjælper med at gøre din bolig salgsklar

Hos Det Runde Hus forstår vi vigtigheden af, at en bolig fremstår salgsklar. Det gælder både, når vores professionelle fotograf tager billeder, og når vi viser boligen frem.

Vores job indebærer, af den årsag, også at vejlede og give gode råd om, hvordan man kan gøre netop din bolig mere salgsklar. Vi er ikke bange for at fortælle dig, hvad der skal til for at få din bolig solgt hurtigt.

Vi fokuserer på det, der skal til for, at boligen fremstår på den bedst mulige måde, og vi forstår, at helhedsindtrykket er en vigtig del af det. Derfor kan vi give gode råd om maling og småreparationer, og vi kan fortælle dig, hvad der kan gøres i haven, så din bolig præsenterer sig bedst muligt.

Vi tør med andre ord godt fortælle dig, om det er en god idé at male stuen i en anden farve, eller hvorvidt der skal fældes et træ eller to for, at huset kan præsentere sig bedst muligt.

Garanti for en god handel

Vi har mange års erfaring både i branchen og i lokalområdet. Vi kender til alle kroge i Assentoft, Randers og på Djursland, og vi kan derfor tilbyde kompetent og professionel rådgivning til alle vores kunder.

Vi sætter en ære i at hjælpe dig med at få solgt din nuværende bolig, så du kan finde din drømmebolig. Vi er med dig gennem hele processen – både når du skal sælge, og når du skal købe.

Vores erfaring og lokalkendskab er med andre ord din garanti for en god handel. Det skinner også igennem i tilfredshedsundersøgelsen på boligsiden.dk.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi har kunden i centrum, og gør altid vores ypperste for at tilbyde mere end forventet. Vi har derfor en bred vifte af ydelser, som du kun får hos Det Runde Hus.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Facadedesigner
  • Køkkendesigner
  • 3D plantegning
  • Online pakke gennem Google
  • Professionelt salgsmateriale
  • Danmarks bedste markedsføring
  • Gratis flytteforsikring
  • Bred avisannoncering

Udover ovenstående får du Danmarks største boligsite og køberkartotek til rådighed. Vi tilbyder desuden også altid en yderst professionel fotograf, der får din bolig til at fremstå på den bedst mulige måde.

Endelig tilbyder vi naturligvis et godt og tillidsfuldt samarbejde i tæt dialog. Vi forstår vigtigheden af dine ønsker og behov, og vi sætter en stor ære i at være din ejendomsmægler i Randers området og på Djursland.

Køberrådgivning

Siden 2001 har vi, hos Det Runde Hus, desuden beskæftiget os med køberrådgivning. Flere af vores ejendomsmæglere i Assentoft er certificerede køberrådgivere, og tilbyder at hjælpe dig frem til en god handel.

Vi sidder med på din side af bordet, og er behjælpelige med relevante papirer og aftaler. Vi hjælper desuden dig med forhandlingerne, så du opnår den bedst mulige handel.

Med andre ord undgår du, med vores kompetente køberrådgivning, de fælder, der ofte kan opstå i forbindelse med en bolighandel.

Vi er din ejendomsmægler i Randers området og på Djursland

Grundet mange års erfaring og et bredt lokalt kendskab er vi, hos Det Runde Hus, specialiseret i at sælge mange former for boliger.
Vi kan altså hjælpe dig til en god handel uanset hvilken type ejendom, du skal sælge.

Vi sælger:

  • Villaer
  • Rækkehuse
  • Ejerlejligheder
  • Sommerhuse
  • Byggegrunde
  • Andelsboliger
  • Liebhaverejendomme
  • Landbrug
  • Hobbylandbrug
  • Projekter
  • Erhverv

Mød din lokale ejendomsmægler


Ivan Hedegaard - Ejendomsmægler - EDC Mæglergruppen

Ivan Hedegaard

Indehaver, ejendomsmægler & valuar, MDE

Jesper Hedegaard - Ejendomsmægler - EDC Mæglergruppen

Jesper Hedegaard Jensen

Indehaver, ejendomsmægler & valuar, MDE, certificeret køberrådgiver

Ulrik Hedegaard - Ejendomsmægler - EDC Mæglergruppen

Ulrik Hedegaard

Ejendomsmægler & certificeret køberrådgiver, MDE

Dilan Kocabas - Ejendomsmæglerassistent - EDC Mæglergruppen

Dilan Kocabas

Trainee og salgskoordinator

OPLYSNINGER OM EJENDOMSMÆGLEREN


Forsikringsoplysninger

Vi har tegnet ansvarsforsikring hos

Tryg Forsikring
Klausdalsbrovej 601
2750 Ballerup

Forsikringen dækker alene formidling af ejendomme beliggende i Danmark

Garantistillelse

Via garantifond i Dansk Ejendomsmæglerforening
Islands Brygge 43
2300 København

Regler for ejendomsmæglere


Vi er underlagt ejendomsmæglerlovgivningen som administreres af Erhvervsstyrelsen
Læs mere om loven hos Erhvervsstyrelsen

Butikken og dens ansatte er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening


Samarbejdspartnere


EDC samarbejder landsdækkende med en række banker
Læs mere

Lokale aftaler


Gjensidige forsikring
Sydbank
Jutlanderbank