Ulrik Hedegaard - Ejendomsmægler - EDC Mæglergruppen

Ulrik Hedegaard

Ejendomsmægler & certificeret køberrådgiver, MDE

Mit navn er Ulrik og stammer fra en lille landsby med kun 42 indbyggere midt imellem Randers og Auning. Min skoletid begyndte på skolen i Assentoft, og senere Randers Realskole, efterfulgt af en HHX eksamen i Paderup.

Herefter ville jeg opleve andet end Danmark, og var ansat som rejseleder i næsten 4 år. Her opholdte jeg mig både på Kreta, Gran Canaria, Bulgarien, Østrig og Italien.

I 2005 påbegyndte jeg min uddannelse til ejendomsmægler. Jeg startede i praktik hos EDC i Ebeltoft, og efterfølgende næsten 3 år som trainee i Fredericia og Børkop. Her var jeg ansat hos et af Danmarks ældste mæglerfirmaer – EDC Møller Christensen & Søn – der dengang havde mere end 75 år på bagen. Her må man sige jeg fik en grundig og solid uddannelse.

I 2010 startede jeg hos EDC Mæglergruppen – Det Runde Hus – da der blev for meget at lave for det personale, der var dengang. Butikken er siden blomstret, og vi er den butik i lokalområdet der sælger klart mest, og har langt den største erfaring og lokalkendskab.

Jeg har altid været i den situation, at der var ”finanskrise”, hvilket giver mig en kæmpe fordel. For mig er det marked vi har nu, det allerbedste jeg har oplevet. Det er nemlig kun blevet nemmere og nemmere med tiden, men jeg ved om nogen, at ejendomme ikke sælger sig selv. Der skal stadigvæk løbes hurtigt og arbejdes hårdt for at få solgt en bolig, men siden 2008, er det blevet væsentligt bedre.

Privat bor jeg nu i Gjesing ved Auning, med min kæreste Ghita og vores datter Silke fra december 2014.